Invitation til adventstravetur.

Den 30. november har vi i Køgegildet planlagt adventstravetur som vi plejer.

I år bliver den lidt anderledes, idet turen bliver et fællesarrangement mellem Spejdergildet og Køgegildet.

Vi mødes lørdag, den 30. november kl. 13.30 på parkeringspladsen overfor Skovhusvænget (Lellingeskoven). Vi kan så gå kortere eller længere ture i skoven, alt efter ønske og vi går kun på gode veje og stier. Når klokken er ca. 14.45 kører vi mod Spejderhuset.

Klokken 15 holder vi julehygge med æbleskiver (hjemmebagte), punch og sodavand. Der er også klementiner og pebernødder. Vi kan lave juledekorationer og adventskranse og vi kan lave julepynt alt ud fra de ting vi selv har bragt med. Det er muligt at starte i Spejderhuset, hvis man ikke vil ud at gå i skoven.

Vi skal også synge julesange og høre noget fra Peters Jul læst op. Lidt juleslik kommer heller ikke til at mangle.

Vi håber, at mange vil deltage og børn og børnebørn er meget velkomne.

Tilmelding til Lene L (lene@lerbech.dk) eller på telefon 56267942/20498344 senest den 22. november.

Med gildehilsen:

Marianne og Torben.